Hvad enten det er en lækage eller en større oversvømmelse, der har forårsaget skaden, er vores team af teknikere i stand til at rykke ud hurtigt og effektivt. Der foretages indledende prøvninger for at fastlægge, hvor lang tid en bygning har været udsat for vand, hvor stor en mængde fugt der er absorberet, og hvor dybt vandet er sunket ned. Vores affugtere kan installeres for at tørre de angrebne områder, og der foretages regelmæssige inspektioner under proceduren. Munters har udviklet soptionsaffugteren, som er den mest effektive og anvendte affugter. Munters har verdenspatent på soptionsaffugteren, som er den mest anvendte affugter i dag Vores fugtteknikere er førende specialister indenfor fugtproblematikker, og får til stadighed deres kompetence udviklet indenfor de seneste fugtteknologier. I dag har vores tørringsløsninger, effektivt minimeret behovet for omfattende rekonstruktionsarbejde gennem hurtigere beredskab, anvendelse af effektive tørringsteknikker og effektiv projektstyring. Selvom tørringsarbejdet kan tage dage eller uger, er det ikke noget sammenlignet med rekonstruktionsarbejdet, der ofte betyder flere måneders afbrydelse. Uanset årsagen til vandskade, det være sig en utæt vaskemaskine eller en større oversvømmelse forårsaget af naturen, så kan de sekundære effekter, såsom skimmelsvampeangreb, korrosion og ødelæggelse af bygningen, være potentielt mere alvorlige end selve skaden. Vores teknikere har omfattende erfaring med tørring af alle typer miljøer, samt hurtig og omkostningsbesparende reetablering til forholdene før skaden. Ved hjælp af verdens største sortiment af tørringsudstyr, er vores team af eksperter inden for vandskade i stand til straks at installere holdbare og regelmæssigt vedligeholdte affugtere, for at tørre de angrebne områder og kontrollere miljøet i bygningen. Vandsugningsmaskiner anvendes også, til at fjerne stående vand. Vores tørringsteknikker kan ofte udbedre skade, der er forårsaget af vand. Tørvægge, isolering, gips, murværk, elektrisk korrosion, rustne komponenter og sågar træ kan reetableres til samme stand som før skaden. Det skyldes, at vores affugtningsanlæg pumper ekstrem tør luft ind i bygningen, som er ramt af vandskade. Bundtørring af omgivelsesluften, sammenholdt med konstant luftcirkulation, får fugten i byggematerialer til at fordampe langt hurtigere end normalt, hvorved de reetableres til samme fugtniveau som før. Ved besøg overvåges tørringsprocessen konstant under hele arbejdet. Når tørringsarbejdet er udført, dokumenteres fugtdata for alle vandskaderamte bygninger. Dette er kundens garanti for, at bygningen er lige så tør som før skaden. Vores tørringstjenester strækker sig over mere end blot bygningskonstruktionen, og vi kan stoppe ødelæggelsen og fremme restaureringsprocessen for en række genstande, herunder bøger, dokumenter, filer, mikrofilm, røntgenbilleder, lyskopier, Av-materiale og dekoration.
|