FAQ
FAQ
Mange forskellige ting kan forårsage vandskade og de er alle umulige at forudsige. Der er dog nogle praktiske forholdsregler du selv kan træffe, sammenholdt med hurtigt beredskab fra vores side, så omfanget af skaden kan minimeres betragteligt.
Hvis du opdager et utæt rør, skal du straks slukke for vandet på stophanen og tømme systemet for vand. Stophanen finder du normalt under din køkkenvask. Sørg for ikke at tænde for centralvarmen før utætheden er udbedret, og der er fyldt vand på systemet igen.
Du skal altid prøve at fjerne så meget af vandet som muligt, f.eks. ved hjælp af en speciel vandstøvsuger eller håndklæder, men brug aldrig en almindelig støvsuger til at suge vandet op. Hvis vandstanden er meget høj, skal du naturligvis ringe til brandvæsnet for at få det pumpet væk. Hvis der løber vand gennem lysfatninger, skal du sørge for at slukke for strømmen på hovedafbryderen og ringe efter en elektriker.
Fjern eventuelt møbler fra det skaderamte område, men stil dem ikke udenfor. Du kan eventuelt stille tallerkner, alubakker, plastikbakker m.v. under møbler med træben for at forhindre, at de suger vand til sig. Fjern også tæpper fra faste tæpper, da farven kan smitte af. Hvis du har afhøvlede eller parketgulve under tæpperne, skal tæpperne løftes. Du skal åbne så mange døre og vinduer som muligt for at lufte ud.
Du må ikke tænde for elektriske apparater, hvis du har mistanke om, at de kan være beskadiget af vand.

Se også vores spørgsmål og svar hvor vi har forsøgt at besvare de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med brandskader i hjemmet.

Hvis du har spørgsmål til din specifikke sag, er du velkommen til at kontakte din tekniker.
Tilbage E-mail link Print side
Om Polygon , Kontakt os , Job hos os , Produkter og service , Nyheder , FAQ , Online